Pebernødder

Hjemmelavede pebernødder der smager meget bedre end dem man kan købe i butikkerne


Ingredienser

ca. 100 stk.

  • 125 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • ½ dl fløde
  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 5 ml kanel
  • 5 ml kardemomme
  • 3 ml ingefær
  • 3 ml peber
  • 1 ml nelliker

Fremgangsmåde

  1. Pisk smør og sukker sammen
  2. Tilsæt fløde og pisk det sammen
  3. Bland mel, bagepulver, natron, kanel, kardemomme, ingefær, peber og nelliker
  4. Tilsæt melblandingen til smør/sukker-blandingen og bland det godt sammen (til sidst æltes det sammen med hænderne)
  5. Tril dejen til pølser og skær den i små stykker. Tril stykkerne til kugler og placér dem på bageplader med bagepapir (denne portion passer til 2 bageplader).
  6. Bag pebernødderne ved 200° i 8-9 minutter (én plade af gangen), og afkøl dem derefter på en rist
  7. Opbevar dem i en kagedåse (hvis de ikke er sprøde nok, kan de bages igen i ca. 5 minutter ved 200°)