Pumpkin Pie

Klassisk amerikansk pumpkin pie


Ingredienser

Bund

  • 150 g hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 110 g smør
  • 2 spsk isvand (meget koldt vand)

Fyld

  • 450 g græskarpuré (fra et helt græskar)
  • 2 æg
  • 1 æggeblomme
  • 100 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 1/4 tsk revet muskatnød
  • 1/4 tsk stødt nellike
  • 1/8 tsk stødt kardemomme
  • 1/2 tsk citronskal
  • 3,5 dl fløde

Fremgangsmåde

Bund

  1. Bland mel, salt og sukker sammen
  2. Tilsæt smøret lidt af gangen, og smulre det i melblandingen
  3. Tilsæt vandet lidt af gangen, indtil dejen kan samles (der må ikke komme for meget vand i)
  4. Saml dejen uden at ælte den igennem
  5. Lad dejen hvile i køleskabet i minimum 1 time
  6. Rul dejen ud og kom den i en smurt tærteform
  7. Bag bunden blindt ved 175° i 10-15 minutter

Fyld

  1. Halvér græskaret og skrab indmad og kerner ud
  2. Placér det på en bageplade eller ovnfast fad med den skårne side nedad, og bag det ved 175° i 1-1½ time afhængig af størrelsen
  3. Lad det køle lidt af, skrab græskarkødet ud, og mos det til en puré
  4. Pisk æg, sukker, brun farin, salt, krydderier og citronskal sammen
  5. Tilføj græskarpuré og fløde og rør det godt sammen
  6. Hæld fyldet i den ubagte tærte
  7. Bag tærten i 15 minutter ved 200°
  8. Skru derefter ovnen ned på 175° og bag den i yderligere 45 minutter, eller indtil fyldet har sat sig
  9. Lad tærten hvile ved stuetemperatur i 2 timer, eller opbevar tærten i køleskabet
  10. Servér med en klat flødeskum