Klassiske fastelavnsboller med vaniljecreme og marcipan-remonce
Ingredienser
9 stk.
Vaniljecreme
- 2 dl sødmælk
- ½ vaniljestang
- 2 æggeblommer
- 25 g sukker
- 1 spsk maizena
Remonce
- 50 g marcipan
- 50 g sukker
- 50 g blødt smør
Boller
- 1,25 dl sødmælk
- 20 g gær
- 1 æg
- 1 spsk sukker
- 250 g hvedemel
- ½ tsk salt
- ½ tsk kardemomme
- 100 g blødt smør
- Æg til pensling
Fremgangsmåde
Vaniljecreme
- Varm mælk og vaniljestang op i en gryde uden at det koger
- Pisk sukker, vaniljekorn, æggeblommer og maizena sammen
- Tag vaniljestangen op, og hæld mælken forsigtigt op i æggeblandingen mens der piskes
- Hæld blandingen tilbage i gryden, og varm den stille op mens der piskes. Når cremen tykner tages den af varmen og kommes i køleskabet med film helt ned til cremen.
Remonce
- Ælt marcipan og sukker sammen og bland det godt sammen med det bløde smør
Boller
- Lun mælken og opløs gæren heri
- Tilsæt æg og sukker og rør det sammen
- Tilsæt mel, salt og kardemomme og rør det godt sammen
- Tilsæt smør i mindre stykker, og ælt dejen godt sammen i 10-15 minutter indtil den slipper kanterne
- Sæt dejen i køleskabet i 4 timer eller til næste dag
- Rul dejen ud til et kvadrat der skæres i 9 lige store firkanter
- Kom vaniljecreme og remonce på hvert stykke, og saml hjørne sammen omkring det. Fold derefter de nye hjørner omkring også, og sørg for at lukke den helt til. Der er meget vigtigt at bollerne lukkes godt hele vejen rundt, så fyldet ikke flyder ud når de bages. (se foldeteknik)
- Bollerne efterhæves i ca. 1 time, hvorefter de pensles med sammenpisket æg
- Bollerne bages ved 200° i 12-15 minutter, og afkøles på en rist.
- Hvis bollerne skal spises samme dag kan de pyntes med glasur. Hvis de skal gemmes er det bedst at komme dem i fryseren med det samme.