Pizza

Lækker pizzadej (inspiration: https://www.youtube.com/watch?v=OjsCEJ8CWlg&t)


Ingredienser

Fordej (poolish)

  • 20 g gær
  • 200 g lunken vand
  • 5 g honning
  • 200 g tipo 00 mel

Dej

  • 20 g salt
  • 255 g vand (300 g vand for mere luftig pizza)
  • Fordej (poolish)
  • 300 g manitoba mel
  • 200 g tipo 00 mel

Fremgangsmåde

Fordej (poolish)

  1. Opløs gæren i vandet, og tilsæt honning og mel
  2. Rør det godt sammen med en ske, og lad det stå ved stuetemperatur i 15 minutter
  3. Sæt fordejen i køleskabet i 16-24 timer i en beholder med låg der IKKE er helt tilsluttende

Dej

(start 4 timer inden servering)

  1. Tag fordejen ud af køleskabet og lad den stå ved stuetemperatur i 1 time
  2. Opløs saltet i vandet
  3. Bland fordej, saltvand, manitoba mel og tipo 00 mel, og ælt det godt sammen i røremaskinen
  4. Ælt dejen grundigt med hænderne på bordet uden at tilsætte yderligere mel
  5. Kom lidt olivenolie på toppen af dejen, og lad den hvile utildækket i 15 min.
  6. Form dejen til en glat bold ved at løfte den op og folde den ind under
  7. Kom lidt olivenolie på toppen af dejen, og lad den hvile under et viskestykke i 1 time ved sturetemperatur
  8. Del dejen i 5 dele af hver 230 g, og form dem til små glatte bolde kun med lidt olivenolie på hænderne (ikke yderligere mel)
  9. Lad dem hæve under madfilm og viskestykke i 1 time ved stuetemperatur
  10. Tænd pizzaovnen 30 minutter før servering
  11. Tag en bold og kom den i en skål fyld med mel så begge sider bliver helt dækket
  12. Form pizzaen, kom fyldet på og bag pizzaen
    • Pizzaen formes med hænderne ved at presse luften ud i skorpen. På den måde skaber man en skorpe som hæver op og bliver luftig.
    • Hvis man ønsker en tynd pizza (NY style), kan man bruge en kagerulle til at rulle den helt flad