Tebirkes

Tebirkes lavet med wienerbrødsdej


Ingredienser

  • ½ portion wienerdej (se opskrift)
  • 100 g marcipan
  • 100 g sukker
  • 100 g blødt smør
  • 100 g birkes

Fremgangsmåde

  1. Ælt marcipan, sukker og smør sammen til en ensartet remonce
  2. Rul dejen ud til et tyndt rektangel (4 mm) med en højde på ca. 35 cm.
  3. Skær dejen over på midten på langs så man får 2 aflange stykke
  4. Fordel remoncen i en strimmel på midten af hvert stykke dej
  5. Fold den ene del af dejen henover fyldet på langs
  6. Fold den anden del henover så den overlapper med ca. 1 cm., og tryk samlingen sammen
  7. Vend dejen om så samlingen vender nedad
  8. Pensl med vand, drys med birkes og skær dejen ud i stykker af 5 cm.
  9. Lad dem hæve tildækket på bagepapir ved stuetemperatur til de er vokset ca. 50% (ca. 1½ time)
    De kan også kommes i fryseren indtil de skal bruges (når de skal bruges tøes de op i køleskabet og hæver derefter ved stuetemperatur i 1½-2 timer)
  10. Bag dem ved 200° i ca. 12 minutter, og lad dem afkøle på en rist